Guide: De bedste algeædere

Otocinclus - et eksempel på en af de bedste algeædere

Det er altid godt med lidt hjælpere ansat, især når det gælder algevækst i akvariet. Hvis du gør en flok algeædere til en del af din bestand, så kan du ret sikkert holde uønsket algevækst under kontrol.

Det kræver dog lidt overvejelser for sikre, at de trives og effektivt bidrager til at holde dit akvarium rent. Her er en guide til at hjælpe dig med at træffe det rette valg.

Hvad er en algeæder?

Vi kalder nogle akvariedyr og -fisk for algeædere fordi de bruges i akvarier for at holde algevæksten under kontrol. Det kan være fisk, snegle eller rejer, som ernærer sig ved at spise alger på akvariets overflader, såsom glas, planter, og dekorationer.

Ved at spise alger hjælper de med at holde akvariet rent og forhindrer overvækst af alger, som kan være skadeligt for akvariets økosystem.

Algeædere varierer i størrelse, præferencer for bestemte typer alger og krav til deres miljø, så det er vigtigt at vælge en art, der passer til de specifikke forhold i dit akvarium.

Pas på! Ikke alle algerædere er lige renlige

Pas på, at du ikke blive påduttet smerlinge- eller mallearter, der med tiden slet ikke passer til akvariet og gør mere skade end gavn. Fx har mange nok på den hårde måde opdaget at Siamesisk algeæder (Gyrinocheilus aymonieri) kræver en del pleje og ikke tøver med at æde andre fisk, hvis den ikke fodres korrekt.

Større algeædere har altid den ærgerlig sidegevinst at de selv sviner en del. De er ofte effektive algeædere, men hvad der kommer ind kommer ud.

Et lille hold af små algeædere er langt det mest effektive uden at de selv laver for meget ravage. Et hold rejer og nogle dværsugemaller er en udmærket tilføjelse til et almindeligt selskabsakvarium.

De bedste algeædere

Herunder har vi samlet vores favoritter, men Tropica har faktisk testet 5 af de mest populære algeædere for at se, hvilken af dem, der er den mest effektive algeæder. Amanorejen blev en klar vinder, og den viste sig at være 5 gange så effektiv som siamesisk algeæder. Læs mere om testen her: Test af algeædere.

De 3 bedste algeædende fisk

  • Sort Molly (Poecilia sphenops): Du kan ikke regne med, at en flok mollyer løser alle dine algeproblemer, men de har igen og igen vist sig villige til at spise af stort set alle de algetyper, der findes i akvariet. Kombineret med at det er en smuk og nem selskabsfisk er den bestemt værd at overveje som tilføjelse til akvariet hold af algeædere. Læs mere: Sort molly.
  • Ancistrus, (Ancistrus sp.) — Almindelig sugemalle: En Ancistrus-malle er en klassiker og klart en af de mest effektive algeædere i akvariet. Ancistrus er særligt god, da den kan tage belægningsalger i særdeleshed pletalger som ellers ikke bliver taget af akvariets øvrige algeædere. De bliver op til 15 cm, og er fredelige til en grad så de trives med stort set alle andre fredelige arter. Læs mere: Ancistrus sp. – almindelig sugemalle.
  • Dværgsugemalle (Otocinclus sp.): Dværgsugemaller, eller “Oto’er” som de også kaldes, er fantastiske algeædere. De bliver op til 4 cm, så de er en ganske undseelig tilføjelse til akvariet, men trods deres ringe størelse kan de æde massevis af alger. Holdes i grupper af mindst 5. Læs mere: Oto, almindelig dværsugemalle.

Algeædende rejer

  • Amanorejer, (Caridina multidentata): Klart en af de bedste skraldemænd i akvariet: amanorejen. Amanorejer æder alle typer alger, dødt plantemateriale og foderrester. Amanorejer bliver op til 4 cm, og holdes bedst i flokke på mere end 3 og gerne flere. Regn med 1 reje pr. 5 liter vand.
  • Kirsebærreje, (Neocaridina denticulata sinensis): En mindre reje end amanorejen, men lige så effektiv algeæder. Kirsebærrejer er skønne ikke mindst fordi de er på algeæder-holdet, men også pga. deres vidunderlige farve, der er let at få øje på i akvariet.
  • Gule rejer, (Neocaridina Davidi): Som kirsebærrejer, mindre end amanorejen, men effektiv algeæder. Populære pga. den gule farve og fordi de er meget lette at holde. Davidi-arten findes i et væld af forskellige farvevarianter.

Algeædende snegle

  • Zebrasnegl, (Neritina vittina): En af de bedste algespisere i ferskvandshobbyen, der endda kan spise grønne pletter af alger. De kræver dog nok alger eller supplerende føde for at overleve og har en høj salttolerance​​.
  • Orange Rabbit, (Tylomelania Sulawesi): Stammer fra Indonesien, og disse snegle foretrækker varmere temperaturer. De er fredelige, langsomme og langsomme til at reproducere. De spiser hovedsageligt fiskefoder, blancherede grøntsager og bløde alger​​.
  • Mysteriesnegl, (Ampullaria Cuprina): En populær sydamerikansk snegl, der er sikker for planter.  De er nemme at styre, da deres æg let kan fjernes​​.

Værd at overveje, når du vælger algeædere

Kend dit akvariums størrelse og vandparametre: Inden du vælger en algeæder, skal du være klar over dit akvariums størrelse og vandparametre som pH-værdi, hårdhed og temperatur. Forskellige algeædere trives i forskellige forhold.

  1. Forstå de forskellige typer af algeædere:
    • Fisk: Siamesiske algeæder og otocinclus er populære valg. De er effektive til at spise alger og generelt fredelige over for andre fisk.
    • Snegle: Nerite-snegle er fx fremragende til at spise alger og tilføjer ikke meget til den biologiske belastning i akvariet.
    • Rejer: Amano-rejer er fx kendt for deres effektivitet til at spise alger og er også gode til at rense akvariet for madrester.
  2. Vær opmærksom på algeædernes diætbehov: Nogle algeædere kræver supplerende foder ud over alger, især hvis dit akvarium ikke har nok naturlig algevækst.
  3. Vurder akvariets nuværende beboere: Sørg for, at de algeædere, du overvejer, er kompatible med de øvrige fisk og planter i dit akvarium. Nogle algeædere kan være territoriale eller æde små fisk.
  4. Tænk over antallet af algeædere: Overbefolkning kan skabe stress for fiskene og forurene vandet. Vælg antallet af algeædere baseret på akvariets størrelse og den eksisterende fiskebestand.
  5. Tag hensyn til vedligeholdelsen af akvariet: Selv med algeædere vil du stadig have brug for regelmæssig vedligeholdelse af akvariet, som vandændringer og rensning af filtre.
  6. Køb fra pålidelige kilder: Køb dine algeædere fra anerkendte dyrehandlere eller akvariebutikker for at sikre, at de er sunde og fri for sygdomme.
  7. Tilpasning og observation: Når du introducerer nye algeædere til dit akvarium, observer dem for at sikre, at de tilpasser sig godt, og at der ikke er aggressioner mellem de forskellige arter.