Guldfisken (Carassius auratus) er nok den mest ikoniske akvariefisk i verden. Den er også en af de mest misforståede. De fleste kender guldfisken som den lille orange fisk i bowlen på skrivebordet, men virkeligheden er en helt anden: en robust, social karpefisk der kan blive over 30 cm lang, leve i over 20 år og trives bedst i store akvarier eller havedamme med masser af plads.
Jeg har altid haft et lidt ambivalent forhold til guldfisken. På den ene side er den en fantastisk fisk med masser af personlighed og en utrolig historie. På den anden side er den nok den fisk, der oftest holdes under forhold, der er alt for ringe. Bowler, små akvarier uden filter, og forventningen om at den lever et par år og så er det det. Sandheden er, at en guldfisk, der passes ordentligt, kan leve længere end din hund.
Guldfiskens oprindelse og historie
Guldfisken stammer fra Åstasien og er en domesticeret variant af den asiatiske sølvkarusse. Kineserne begyndte at opdrætte guldfisk for over tusind år siden, og allerede i 1700-tallet nåede fisken til Europa via portugisiske søfarere. Det gør guldfisken til en af de ældste opdrættede akvariefisk overhovedet.
I Kina har man traditionelt holdt guldfisk i store, brede skåle, ikke som permanent bolig, men som midlertidige udstillingsbeholdere, hvor fiskene blev vist frem for gæster. Det var en misforståelse af denne tradition, der førte til den vestlige idé om guldfiskebowlen som et passende hjem. Det er det ikke, og det vender vi tilbage til.
Det latinske artsnavn Carassius auratus blev givet af Carl von Linné i 1700-tallet. “Auratus” betyder guldfarvet, og det er netop den farve, der opstod som en naturlig mutation i de asiatiske karper og blev selekteret frem gennem målrettet avlsarbejde. I dag findes der over 300 anerkendte racer alene i Kina.
Hvor stor bliver en guldfisk?
Det korte svar: langt større end de fleste tror. En almindelig guldfisk kan nemt nå 20-30 cm i et akvarie og endnu mere i en havedam. Verdensrekorden for en guldfisk ligger på over 47 cm. Selv de kortere, mere kompakte slørhaler kan blive 15-20 cm uden finnerne.
Der findes en sejlivet myte om, at guldfisk tilpasser sig efter akvariets størrelse. Det er kun delvist sandt, og det er ikke en god ting. Guldfisk i for små akvarier vokser dårligere, men det skyldes dårlig vandkvalitet, stress og mangelfuld ernæring. Det er ikke tilpasning, det er forkrøbling.
Hvor gammel bliver en guldfisk?
En velpasset guldfisk kan leve 10-20 år i akvarie. I havedamme med gode forhold er 20+ år ikke usædvanligt. Den ældste dokumenterede guldfisk blev angiveligt 49 år gammel. Til sammenligning lever en gennemsnitlig guldfisk i en bowle eller et ufiltreret akvarie sjældent mere end et par år.
Når folk fortæller mig, at deres guldfisk “kun levede to år”, er det næsten altid et tegn på, at forholdene ikke var gode nok. Ikke fordi folk er onde, men fordi de simpelthen ikke vidste, hvad fisken havde brug for. Guldfisk er ikke engangsdyr.
Akvariestørrelse og krav
Her kommer vi til det punkt, hvor mange bliver overraskede. Guldfisk kræver store akvarier. Ikke fordi de er vanskelige at passe, men fordi de bliver store, producerer meget affald, og har brug for plads til at svømme.
Minimumsanbefalinger:
- Almindelig guldfisk og komet: minimum 200 liter for de første 1-2 fisk, plus 40-50 liter per ekstra fisk. Disse varianter egner sig egentlig bedst til havedam.
- Slørhaler og fancy-varianter: minimum 100-150 liter for de første 1-2 fisk, plus 40 liter per ekstra fisk.
- Vælg altid et bredt, lavt akvarie frem for et højt, smalt. Guldfisk svømmer horisontalt og har brug for overfladeareal, ikke dybde.
Jeg ved godt, at det lyder af meget i forhold til, hvad man ser i dyrehandlen. Men prøv at tænke på det sådan: en voksen guldfisk er på størrelse med din hånd. Den producerer affald som en lille fabrik. Og den skal leve i det vand, den forurener. Jo mere vand, jo mere stabilt miljø, jo sundere fisk, jo mindre vedligeholdelse for dig.
Temperatur og vandkvalitet
Guldfisken er en koldtvandsfisk og trives bedst ved temperaturer mellem 10 og 22°C. Du behøver altså ikke en varmelegeme, og faktisk foretrækker guldfisk det lidt køligere. Slørhaler og andre fancy-varianter kan dog godt lide det en smule varmere, omkring 15-22°C.
pH bør ligge mellem 6,5 og 8,0. Guldfisk er ret tilpasningsdygtige, men de er følsomme over for dårlig vandkvalitet. Ammoniak og nitrit skal altid være på nul, og nitrat bør holdes under 40 mg/l. Det kræver et ordentligt filter og regelmæssige vandskift på 25-30% ugentligt.
TIP: Filteret bør kunne cirkulere hele akvariets vandmængde mindst 3-4 gange i timen. Et 200-liters guldfiskeakvarie har altså brug for et filter med en kapacitet på minimum 600-800 liter i timen. Det lyder voldsomt, men guldfisk sviner simpelthen meget.
Indretning
Guldfisk elsker at rode i bunden. De bruger timer på at suge sand op, lede efter madrester og generelt grave rundt. Derfor er fint sand det bedste bundlag. Undgå grov grus, da guldfisk faktisk kan sluge det og få det fastklemt i svælget.
Planter er et kapitel for sig. Guldfisk er planteædere og vil spise det meste grønt, du sætter i akvariet. Robuste planter som anubias, javabregne og cryptocoryner har den bedste chance for at overleve. Mange guldfiskeejere ender med at bruge kunstige planter eller helt droppe beplantningen til fordel for sten og rødder.
Sørg for åbne svømmearealer. Guldfisk er aktive svømmere, og de trives bedst, når de har plads til at bevæge sig frit. Undgå skarpe dekorationer, især hvis du holder fancy-varianter med sarte finner eller øjenposer.
Fodring af guldfisk
Guldfisk er altædende og har en enorm appetit. De spiser stort set alt, du tilbyder dem, og de vil altid tigge om mere. Det er vigtigt ikke at falde for det, for overfodring er et af de mest almindelige problemer hos guldfisk.
Brug et foder, der er specifikt formuleret til guldfisk. Guldfiskefoder har typisk et højere kulhydratindhold end tropefiskefoder. Sænkende pellets er at foretrække frem for flager, da guldfisk, der spiser ved overfladen, kan sluge luft, hvilket kan føre til svømmeblæreproblemer.
Varier kosten med frosne eller levende fødeemner som dafnier, myggelarver og artemia. Grøntsager som blanched ært (uden skal), spinat og squash er fremragende kosttilskud og hjælper fordøjelsen. Guldfisk mangler en egentlig mavesæk, hvilket gør dem følsomme over for fordøjelsesproblemer. Læs mere i vores guide til fodring af akvariefisk.
TIP: Fodér én gang dagligt med så meget, som fiskene kan spise på 1-2 minutter. Voksne guldfisk klarer sig fint med dette. Undgå at fodre, når vandtemperaturen er under 10°C, da deres stofskifte er for langsomt til at omsætte foderet.
Populære guldfisketyper
Guldfisken findes i et enormt antal varianter. Nogle er tæt på den oprindelige karpeform, mens andre er avlet til det punkt, hvor man kan diskutere, om det stadig er rimeligt. Her er de mest populære typer:
Almindelig guldfisk
Den klassiske form med en strømlinet krop og enkelt halefinne. Farven varierer fra gul over orange til rød, ofte med metallisk skær. Denne variant er den hårdføreste og den, der ligner stamformen mest. Den kan uden problemer blive 25-35 cm og lever typisk 15-20 år. Bedst egnet til havedam eller meget store akvarier.
Komet
En slank variant med en markant lang, ofte dybt gaffeldelt halefinne. Kometer er hurtige, aktive svømmere og kræver masser af plads. De findes i rød, orange, hvid og gul, samt bicolore kombinationer. Ligesom den almindelige guldfisk er kometen bedst egnet til store akvarier eller havedamme.
Shubunkin
En farvestrålende variant med et spraglet mønster i blå, rød, hvid, sort og orange. De mest eftertragtede shubunkins har en overvejende blå bundfarve. Shubunkins mangler ofte skæl, hvilket giver farverne en speciel, veldefineret kvalitet. De er hårdføre og egner sig godt til havedamme.
Sarasa
Kendetegnet ved en hvid bundfarve med rødt mønster, lidt som en koi i miniature. Sarasa-guldfisk er populære i havedamme, fordi de er nemme at spotte og har en slående, elegant fremtoning.
Slørhale (Fantail)
Her begynder vi at bevæge os over i fancy-varianterne. Slørhalen har en ægformet krop, dobbelt halefinne og forlængede finner. Den er langsommere og mere kompakt end de slanke varianter og kræver et akvarie på mindst 100 liter. Slørhalen er den mest basale fancy-variant og en rimelig robust fisk, selv om den aldrig vil være lige så hårdfør som en komet.
Oranda
En populær fancy-variant med en karakteristisk hindbæragtig udvækst på hovedet kaldet en “wen”. Wen’en kan vokse til at dække hele hovedet og i nogle tilfælde delvist blokere synet. Orandaer er smukke fisk, men wen’en er modtagelig for bakterie- og svampeinfektioner, og den kræver et akvarie uden skarpe genstande.
Ryukin
En rund, kompakt variant med en markant skulderpukkel og dobbelt halefinne. Ryukins er populære i Japan og er en af de mere robuste fancy-varianter. De kan være ganske aktive for en dobbelthaleguldfisk.
Teleskopøje (Black Moor)
Kendetegnet ved fremstående øjne, der begynder at udvikle sig fra 6-månedersalderen. Den sorte variant, Black Moor, er den mest kendte. Teleskopøjne har nedsat syn, og de bør kun holdes med andre langsomme varianter, der ikke konkurrerer dem væk fra foderet.
Ranchu og Løvehoved (Lionhead)
Runde, kompakte varianter uden rygfinne og med en markant wen. De er langsomme svømmere og kan have problemer med balancen. Ranchu er den japanske variant, løvehovedet den kinesiske. Begge kræver omhyggelig pasning og rolige akvarier.
Bowler, etik og grænsen for forædling
Der er to emner, der er svære at komme udenom, når man taler om guldfisk: bowler og ekstrem avl.
Bowler er dyremishandling
Jeg siger det lige ud: en guldfisk i en bowle er dyremishandling. En bowle har ikke filter, ikke tilstrækkelig vandmængde, ikke nok ilt, og ammoniakniveauet stiger til giftige niveauer på få dage. Guldfisk har et højt iltbehov og producerer enorme mængder affald. En bowle er det værst tænkelige hjem for denne fisk.
I flere italienske byer, herunder Rom og Monza, er det faktisk forbudt at holde guldfisk i bowler. Det ville vi have gavn af at indføre herhjemme også. Desværre lever myten om bowlen videre, og dyrehandlere sælger stadig “guldfiskepakker” med små runde beholdere, der er fuldstændig uegnede.
Hvor går grænsen for forædling?
Fancy-guldfisk som slørhaler, orandaer og ryukins er smukke fisk, der kan leve lange og gode liv, når de passes ordentligt. Men der er varianter, hvor forædlingen er gået for langt. Boblehale-guldfisk (Bubble Eye), der har store, væskefyldte sække under øjnene, som nemt revner og inficeres. Himmelsøje-guldfisk (Celestial Eye), der har øjne, der permanent peger opad, så fisken ikke kan se sin føde. Perleskal-guldfisk (Pearlscale) med en krop, der er så rund, at organerne er under konstant pres.
Disse varianter har nedsat svømmeevne, kompromitteret syn, og en tendens til svømmeblæreproblemer, infektioner og forkortet levetid. Det er en diskussion, der minder om den, vi kender fra hundeavl: bulldogens åndedræt, gravhundens ryg, mopsen der ikke kan trække vejret. Forskellen er, at vi som akvarister sjældent tager den diskussion.
Min holdning er klar: slørhaler, orandaer, ryukins og lignende varianter er fine, når de kommer fra ansvarlige opdrættere og holdes under gode forhold. Men de mest ekstreme varianter, hvor fiskens grundlæggende evne til at svømme, se og spise er kompromitteret, bør vi ikke støtte. Hver gang vi køber en Bubble Eye, sender vi et signal til opdrætterne om, at der er marked for det.
Guldfisk i havedammen
Havedammen er faktisk det mest naturlige hjem for en guldfisk. Her har den plads til at vokse, svømme og opføre sig naturligt. Almindelige guldfisk, kometer, shubunkins og sarasaer er alle fremragende havedamsfisk, der trives under danske forhold.
Krav til dammen
Dammen bør have en dybde på mindst 80 cm for at undgå bundfrysning om vinteren. Guldfisk kan sagtens overvintre i dammen, så længe en del af overfladen holdes isfri, og bunden ikke fryser. En dybde på 100 cm eller mere er endnu bedre.
Guldfisk trives bedst i en lille stime på mindst 5-10 individer. De er sociale fisk, og i en havedam med god plads er det en fornøjelse at se dem svømme sammen, lede efter føde og interagere med hinanden.
Beplant dammen godt med vandplanter. Planterne giver skjul, filtrerer vandet og fungerer som legesubstrat, når fiskene skal yngle. Sørg også for nogle skjulesteder i form af sten eller rødder, så fiskene kan gemme sig for rovdyr som fiskehejrer.
Fodring i dammen
Guldfisk er vekselvarme dyr, og deres appetit følger vandtemperaturen. Om sommeren, når vandet er varmt, spiser de flittigt og har et højt stofskifte. Når temperaturen falder til under 10°C om efteråret, bør du stoppe fodringen helt. Fiskene går i en slags dvale, hvor de lever af deres fedtreserver, og deres fordøjelsessystem er simpelthen ikke i stand til at omsætte foder ved lave temperaturer.
TIP: Start fodringen igen om foråret, når vandtemperaturen konsekvent er over 10°C. Brug et letfordøjeligt foder i starten, inden du gradvist går over til normalt guldfiskefoder.
Overvintring
Almindelige guldfisk, kometer og shubunkins kan sagtens overvintre udendørs i Danmark, så længe dammen er dyb nok. Fancy-varianter som slørhaler og orandaer bør tages ind om vinteren, da de er mindre kuldetolerante og mere sårbare.
Sørg for, at overfladen ikke fryser helt til. En isfri zone sikrer gasudveksling, så fiskene kan få ilt, og skadelige gasser kan slippe ud. En simpel damisfjerner eller en luftsten med pumpe kan løse det.
Yngel og formering
Guldfisk er romspredere og relativt nemme at få til at yngle. Legen finder typisk sted om foråret, når vandtemperaturen stiger til omkring 20°C. Hannerne jager hunnerne rundt og puffer til dem, indtil hunnerne frigiver deres klæbrige æg, som sætter sig fast på planter og sten. En hun kan lægge op mod 1.000 æg.
Der er ingen forældrepleje. Tværtimod vil guldfisk gerne spise deres egne æg og yngel, så hvis du vil opfostre unger, bør æggene flyttes til et separat akvarie. Åggene klækker efter 5-7 dage, afhængigt af temperaturen.
Guldfiskeyngel er gråbrune eller sorte i starten og begynder først at farve ud efter 5-14 måneder. Nogle individer forbliver mørke, især i danske havedamme, hvor sollyset er mindre intenst end i deres oprindelige habitat. Guldfisk bliver kønsmodne, når de når en størrelse på 10-12 cm.
TIP: Hvis du holder guldfisk i havedam, vil der med stor sandsynlighed dukke yngel op helt af sig selv, hvis der er godt med planter, som ungerne kan gemme sig i. Det er en af de sjoveste ting ved at have guldfisk i dammen.
Gode makkerfisk til guldfisk
Guldfisk er fredelige fisk, men deres krav til temperatur og vandkvalitet begrænser valgmulighederne for makkerfisk. De fleste tropefisk kræver varmere vand, og guldfisk kan være for store eller for langsomme til at fungere godt med hurtige, små fisk.
Gode makkerfisk inkluderer:
- Hvid bjergminnow (White Cloud Mountain Minnow): En fantastisk koldtvandsfisk, der trives i samme temperaturområde som guldfisk. Hold dem i en stim på mindst 8-10 styk.
- Vejrsmerlinger (Dojo Loach): Bundlevende, fredelige fisk, der trives i køligt vand og har masser af personlighed.
- Zebrafisk (Danio rerio): Hårdføre, hurtige stimfisk, der klarer sig fint i koldere vand. Sørg dog for, at de er store nok til, at guldfisken ikke kan sluge dem.
- Ancistrus: Kan fungere i et lidt varmere guldfiskeakvarie, men foretrækker egentlig temperaturer over 22°C. Ikke den perfekte makker, men det kan fungere.
Undgå at blande slanke guldfisk (kometer, shubunkins) med fancy-varianter (slørhaler, orandaer). De slanke varianter er hurtigere svømmere og vil dominere ved fodertid, hvilket kan betyde, at de langsomme fancy-fisk ikke får nok at spise.
Guldfisk og invasive arter
En vigtig advarsel: sæt aldrig guldfisk ud i naturen. Guldfisken er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, og udsatte guldfisk kan gøre stor skade på lokale økosystemer, især truede paddebestande. Det sker desværre ofte, fordi folk ikke kan få sig selv til at aflive overskydende yngel.
Hvis du har for mange guldfisk, så find dem et nyt hjem hos en anden akvarist, en havedam-ejer, eller kontakt din lokale akvarieforening. Udsætning er både ulovligt og skadeligt.
Er guldfisken noget for dig?
Guldfisken er ikke en “begynderfisk” i den forstand, at den klarer sig i hvad som helst. Men den er en fantastisk fisk for den, der er villig til at give den, hvad den har brug for: et stort akvarie eller en havedam, et kraftigt filter, og regelmæssig vedligeholdelse. Til gengæld får du en fisk med masser af personlighed, der kan lære at genkende dig, tage mad fra din hånd, og leve i årtier.
Hvis du vil have en koldtvandsfisk i et mindre akvarie, kan du med fordel kigge på arter som hvid bjergminnow eller paradisfisk, der stiller færre krav til plads. Du kan også lade dig inspirere af vores guide til fisk til små akvarier. Men hvis du har pladsen og engagementet, er guldfisken svær at slå. Der er en grund til, at den har fascineret mennesker i over tusind år.